mandag den 22. januar 2018

Coaching og Etiske principper


1. Tillid

Fundamentet for alle coachingforhold er tillid. Klienten skal have tillid til coachen, for at coachingen virker allerbedst. Tillid bliver opbygget over tid; coachen må vise, at han/hun er pålidelig. 
For at være pålidelig skal coachen demonstrere kompetence og integritet. 

Kompetence

  • Coachen coacher med brug af sine bedste evner og færdigheder hos hver klient. 
  • Coachen demonstrerer kernekompetencerne (se herunder) 
  • Coachen sørger for at være informeret om udviklingen inden for coachingmetoder og coachingteknikker. 
  • Coachen er opmærksom på sit kompetenceniveau og arbejder altid på at forbedre sine færdigheder. 
  • Coachen er opmærksom på personlige problemer og sikrer, at de ikke påvirker det professionelle coachingforhold med klienten negativt. Om nødvendigt opsøger coachen professionel hjælp. Hvis disse problemer skaber problemer med at coache klienterne, vil coachen overveje at begrænse eller helt stoppe sin coachingbeskæftigelse. 

Integritet

2. Respekt for klienten

  • Coachen vil behandle klienter med værdighed og respekt. 
  • Coachen udnytter aldrig klienten personligt, seksuelt eller finansielt. 
  • Coachen opnår tilladelse fra en klient før vedkommendes navn eller feedback bliver brugt som reference. 
  • Coachen vil ikke forsøge at påtvinge klienten sine egne overbevisninger, værdier og synspunkter. 

3. Ærlighed

  • Coachen er opmærksom på sine færdigheder og kvalifikationer og vil reklamere, markedsføre og præsentere dem på troværdig måde. 
  • Coachen vil kun acceptere klienter, når han/hun fornemmer, at der er et match mellem klientens behov og egne kvalifikationer. 

4. Professionel respekt

  • Coachen vil ikke gøre noget, der kan skade den generelle forståelse og accept af coachingen som profession. 
  • Coachen vil ikke påstå eller antyde resultater med coachingen, som han ikke med rette vil kunne opnå. 

Standarder

Vi tilbyder, som professionelt medlem af ICC, sin coaching indenfor rammerne af ICC standarderne.
Disse retningslinier er for alle professionelle medlemmer, og en coach kan kun stille sin professionelle service til rådighed inden for rammerne af ICC-standarderne.

1. Kompetence

  • En coach yder sit bedste for alle sine klienter, og demonstrerer kernekompetencerne gennem sin coaching. 
  • En coach skal holde sig underrettet om nuværende fremherskende forretningsmetoder, nye teknologier, lovmæssige krav og standarder, der relaterer sig til coachingprofessionen. 
  • En coach vil søge at forbedre og udvide sine færdigheder gennem læsning, et coachnetværk og uddannelse. 
  • En coach skal altid være opmærksom på sine færdigheder, sine styrker og sine begrænsninger. En coach skal kun acceptere en opgave som han fornemmer, at han er kompetent til at løfte. 
  • En coach vil ikke komme med påstande, som man ikke kan underbygge på bedste vis. Coachen vil heller ikke påstå, at han har færdigheder, erfaringer eller kvalifikationer, som han ikke har eller tillade at andre fremkomme med sådanne påstande på ens vegne, hverken skriftligt eller mundtligt. 

2. Respekt for klienter

  • En coach vil respektere andres rettigheder til at have andre meninger og overbevisninger end sine egne. Coachen vil ikke forsøge at argumentere for sine egne overbevisninger, værdier og meninger. 
  • Ved coachingarbejdets begyndelse vil coachen så vidt muligt sikre, at klienten forstår coachingaftalen imellem dem. 
  • En coach diskriminerer ikke klienter på nogen urimelig måde. 
  • En coach udnytter ikke klienter personligt, seksuelt eller finansielt. 
  • En coach opnår tilladelse fra klienter, før deres navn eller feedback bruges som reference. 
  • En coach overholder alle aftaler og løfter over for klienten. 

3. Coaching som profession

  • En coach vil respektere andres rettigheder hvad angår copyrights, immaterielle aktiver, trademarks og patenter. 
  • En coach vil ikke med overlæg deltage i forhold, der kunne bringe coachingprofessionen i miskredit. Hvis coachen erfarer at hans arbejde er blevet misbrugt eller fejlagtigt fremstillet, vil han tage fornuftig tiltag til at korrigere dette. 

4. Tavshedspligt og interessekonflikter

  • En coach holder klientens oplysninger fortrolige, undtagen når andet er blevet accepteret af klienten, påbudt ved lov, eller hvis en anden tvingende grund gør det nødvendigt at videregive informationer, så som ved umiddelbar skade eller fare for andre. Informationen, coachen har fået, kan være mundtligt i en session, eller via teknologi så som telefon, computer eller telefonsvarer. 
  • Hvor det er muligt, vil en coach ikke påtage sig professionelle forpligtelser, hvor et eksisterende forhold kan skabe en interessekonflikt. Hvis en sådan konflikt opstår, vil coachen gøre sit bedste for at løse den inden for rammerne af de etiske retningslinier og standarder. 
  • En coach må bruge materiale om en klient, forudsat at klienten ikke på nogen måde kan identificeres. 
  • En coach skal oplyse klienten om alle betalinger han modtager fra tredje part som et resultat af referencer eller vejledning, som han har givet omkring den bestemte klient. 
  • Hvor det er passende professionelt, må en coach samarbejde med andre fagfolk for at hjælpe sin klient, dog altid med klientens tilladelse. 
  • Når en coach bliver spurgt om at stille sig til rådighed for en person eller organisation via tredje part, skal han/hun omhyggeligt evaluere dette forhold og nå frem til, at der ikke er nogen interessekonflikt med hensyn til coachens forskellige roller eller i spørgsmål om tavshedspligt. 
  • En coach’s arbejdsgiver er måske ikke den samme som klienten (for eksempel når en virksomhed forpligter og betaler en coach til at coache en eller flere medarbejdere i virksomheden). I sådanne tilfælde skal coachen klargøre på forhånd med både klient og arbejdsgiver, hvilken feedback, han vil give til arbejdsgiveren, i hvilken format samt hvilken resultater arbejdsgiveren søger at opnå. Dette sikrer, at der er enighed på forhånd mellem coach, klient og arbejdsgiver, og at der ikke sker brud på tavshedspligten eller tillid over for klienten. Hvis der ikke opnås enighed, vil coachen frasige sig opgaven. 

5. Feedback og fremskridt

  • En coach har en ansvarlig fremgangsmåde til at måle sin klients fremskridt. Hvis klienten ikke gør fremskridt, diskuteres dette åbent med klienten som en del af coachingforholdet. 
  • En coach opretter og fører nøje en journal med arbejdet med klienten for at imødekomme professionelle og lovgivningsmæssige krav. 
  • En coach henviser klienter til andre professionelle folk, når det er relevant, som rådgiver, terapeut eller læge når han/hun har kendskab til et problem, der behøver en sådan behandling. 
  • En coach søger altid at undgå skade eller farer for sig selv, klienten eller andre i sit arbejde. 
  • Når der er afbrydelse af coachingforløbet, vil coachen nøje sørge for at lave andre aftaler for klienten. Hvis afbrydelsen er lang, kan det betyde, at der skal findes en anden midlertidig coach inden for ICC. 
  • Coachingforholdet afsluttes med enighed mellem coach og klient, normalt ved slutningen af en på forhånd indgået kontrakt. Hvis coachingen afsluttes af coachen før det aftalte forløb er tilendebragt, tilbyder coachen at refundere betalingen, for hvilken han/hun ikke leverer sin coachingydelse. Hvis coaching er afbrudt af klienten før slutningen af det aftalte forløb, vil klienten betale i forbindelse med opsigelsen, hvis dette på forhånd er aftalt. 

6. Honorarer

  • Coachen vil klart og tydeligt informere klienten om logistik, honorar og planlægningen af coachingforløbet. 
  • En coach kan selv bestemme sit honorar. Han meddeler honorarets størrelse så tidligt som muligt i coachingforløbet. 
  • Hvis der er et problem omkring betaling af honoraret, tager coachen fornuftige skridt til at diskutere denne udfordring på forhånd og bestemme med klienten, hvad der skal ske. Hvis klienten ikke betaler det aftalte honorar, skal coachen tage passende lovgivningsmæssige forholdsregler for at inddrive det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bøger om coaching

SAGE Publications Coaching and Mentoring for Business. 'I like this book because it is a smooth read with a good critical and question...